Startside > Livsstilsændringer
Livsstilsændringer
Jeg har god erfaring med at arbejde med livsstilsændringer ud fra Den motiverende Samtale.
Metoden bygger på en undersøgelse af din motivation og en afdækning af de forhold, som gør det svært for dig at ændre på en uhensigtsmæssig livsstil.
Som regel ved vi det godt når vi gør noget dårligt mod os selv, men det er ikke altid nok til at ændre de dårlige vaner.
Ønsket om at ændre livsstil er der måske, men typisk er der også fordele ved livsstilen. På den måde får vi et modsætningsfyldt forhold til vores uhensigtsmæssige livsførelse.
Samtalerne hos mig går ud på at afdække modsætningen. Når det er gjort bliver det ofte tydeligt, hvorfor det er så meget op ad bakke at ændre den dårlige vane.
Når det er gjort handler det om at øge din indre motivation så den ønskede forandre kan komme inde for rækkevidde og dermed en øget livskvalitet.
Her er eksempler på forhold som folk henvender sig med:
- Overvægt
- For stort indtag af alkohol
- Hashmisbrug
- Porno på nettet
Jeg har i øvrigt gennem syv år undervist KBU læger i denne metode i min ansættelse som ekstern underviser ved Center for Klinisk Efteruddannelse (2006-2013).